Oxysafe - Oxygen med lugt
Oxysafe afslører lækager!
Er du optaget af sikkerhed på arbejdspladsen?
I givet fald er Oxysafe relevant for dig. Oxysafe er oxygen tilsat et sporstof. Gassen er udviklet til at forebygge uheld og ulykker ved at lækager opdages.
Faren ved oxygen
Oxygen omtales ofte som den farligste gas af alle.
Faren opstår når oxygenindholdet i luften bliver mere end 21% - da øges faren for antænding af brændbare stoffer. Selv materiale som ikke brænder i luft kan antændes ved forhøjet oxygenkoncentration. Materialer som optager og lagrer oxygen, for eksempel, arbejdsbeklædning, vil let kunne antændes ved kontakt med gnister eller anden varmekilde. Det farligste er, at oxygen er lugtfri og lækager eller udslip er vanskelige at opdage.
Egenskaber ved Oxysafe
Oxysafe er en ikke brændbar gas, men den understøtter ligesom oxygen forbrænding. Forhøjet oxygenkoncentration øger faren for antænding og øger et materiales forbrænding samt materialets forbrændingshastighed.
Gasflasken er mørk grå med hvid skulder og er mærket Oxysafe
Flaskeventil er identisk med ventilen på standard oxygen gasflasker.
Sporstoffet i Oxysafe, dimethyl sulphide, har ingen miljø eller sundhedsfare da koncentrationen af stoffet er meget lavt.
Anvendelseområde
Oxysafe er beregnet til brug sammen med en brændgas. Produktet anvendes ved skæring af stål, varming, lodding, svejsning, flammeretning, flammerensning og tilsvarende opgaver. Oxysafe kan ikke bruges til levnedsmidler eller medicinske formål.
For mere information om Oxysafe kontakt os på 7620 8800 eller kontakt din nærmeste Yara Praxair forhandler.